mandag den 7. juli 2014

Min historie - derfor er jeg, som jeg er


" 1. februar 2014 blev jeg 9 år... og hvert år takker jeg guderne for, at det var "far", der fik mig, ellers havde jeg sikkert ikke været levende den dag i dag... men jeg er jo heller ikke nem"

"Min biologiske far var vildkat og det ligger helt klart og lurer i generne... jeg er et rovdyr, når fremmede kommer ind på mine enemærker, eller for tæt på min familie. Det fik min mor... som egentlig er min plejemor at føle, da hun kom og ødelagde mit liv, da jeg var tre"


"Første dag hun stod forelsket udenfor døren og lagde beslag på far... gik jeg direkte efter anklerne og hun måtte sidde med benene oppe i sofaen i mange dage, jeg bed og rev hende, så snart jeg fik muligheden... men efter 6 år med hende, har jeg valgt at være lidt sødere... hun giver mig trods alt tit rejer"


"Men tag endelig ikke fejl... jeg får stadig hjerneblødninger ind imellem, hvor jeg går amok, så bliver jeg råbt og skreget af... men det værste er, når ordet puuuuhhaaaa bliver gentaget om og om igen, så ved jeg godt, jeg ikke er i kridthuset... og jeg hader at blive ignoreret, selvom jeg smyger mig om benene på de gamle og spinder fornøjet - det hjælper ikke"

"Jeg er helt klart ikke en kæle-kat. Jeg gider ikke blive taget op, vil ikke aes for meget... men slås med far, så han bløder eller ligge på hans mave, når han sover, det gider jeg godt. Mor... gider jeg kun, hvis det er med bagtanker... du ved rejer, snack eller tun - men hun er nu god nok, og jeg ved, hun ikke kan undvære mig, selvom jeg er anderledes"


"For jeg stak nemlig af i 4 dage sidste år :-D Sejt ikk?? Jeg kom uskadt tilbage, men var da ærligt talt lidt muggen på de gamle. Hvordan kunne de efterlade mig, bare fordi de skulle på jobs??

"Nok om mig for nu... jeg kommer med flere fakta senere"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar