lørdag den 27. december 2014

Jeg er fars kat


"Det er ikke noget så skønt, som at ligge på far... så forsvinder han ikke bare lige med det samme"

fredag den 26. december 2014

Kender jeg ikke noget til


"Det er godt nok en sølle buket... se bare den ene tulipan - den er jo syg" (Men nøjjj den smagte godt)


søndag den 16. november 2014

Længe siden

... men jeg lever i bedste velgående 






fredag den 8. august 2014

Aaarghh... nej selvfølgelig har jeg ikke boller


"Da mor kom til, forlangte hun, jeg både skulle steriliseres og øretatoveres... nøj hvor er hun ond, men far lystrede og ringede til dyrlægen, ellers måtte jeg ikke komme med i kolonihaven. Men ham der dyrlægen... kan jeg altså ikke lide... han er fuldstændig ligeglad med, at jeg er en frygtindgydende løve... og i hans hænder, bliver jeg nærmest pinlig"

Nå... men far ringer: " Jeg har en hunkat, der skal steriliseres"
Dyrlægen: " Hvad hedder hun og hvilken farve... journalen skulle opdateres"
Far: " Hun hedder Gizmo... og er rød og hvid"
Dyrlægen: " Argh... er du helt sikker?? Tror du ikke, han skal kastreres??"
Far: " Øhhhhh nej... det er en hunkat"
Dyrlægen: " Er du nu helt sikker??"
Far: " Yep... hun har ikke nogen boller"

" Jeg endte selvfølgelig med at blive steriliseret... for selvfølgelig er jeg en hunkat, men opfører mig som en hankat, man er vel lidt sej??"

mandag den 28. juli 2014

Må man kradse en vejr meteorolog??


" Hm!!! Jeg kunne ialtfald godt finde på det, hvis der skulle komme en her forbi. Mon ikke der er køligere i et katte-fængsel?? "


" I flere dage har de varslet med skybrud... og hvad sker der?? Ikke en hujende fis... det bliver bare varmere og varmere "


" Sådan en uddannelse skulle man tage... man kan jo snakke i timevis og satse på, at det regner et eller andet sted, om det gør er sådan set ligegyldigt "


" Vejrudsigter, meteorloger... og min bare r*v "


torsdag den 24. juli 2014

Zzzzzzz - snork


" Mums... nyt nyvasket sengetøj :-D... men jeg har det alt for varmt til at ligge under dynen (lige nu).


" Jeg kan da oz lige hvile mig lidt her"


" Ahhh et par timer mere... tager man vel ikke skade af?? - Ihhhh guder hvor er der varmt!! Og "de gamle" planlægger at flygte ned i kolonihaven - åhhh nej, så skal jeg jo jagte mus, sommerfugle og andet kravl - jeg må hellere lige sove lidt mere... zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz"

onsdag den 23. juli 2014

Skriger snart


"Ja... jeg er en rødhåret hystade... jeg er da ialtfald i det her vejr... og jeg magter det snart ikke mere. Folk fabler om, hvor dejligt det er med alle de solskins-timer og grader omkring de 30... og jeg fatter ikke en kaje. NU ER DET ALTSÅ FOR VARMT !!!!!! "

"Jeg trænger til en ordentlig regnskylle, duften af vådt asfalt, gåsehud på hele kroppen og temperaturer på omkring 15 grader om natten... men jeg må vel ikke klage??"

mandag den 21. juli 2014

Derfor er her så stille


"Når jeg ikke render rundt i kolonihaven og gør alle opmærksom på... at JEG er Dronningen, hjælper jeg far med havearbejdet (Læs: går i vejen, men er åhhh så nuttet). Jeg elsker at være deltids udekat... men det er godt nok også hårdt"


"Rigtig god sommer til alle Jer... der måtte svinge her forbi"

lørdag den 12. juli 2014

Er du dum eller hvad?


"En kat kan opføre en levende jagt scene med et udtørret blad, som musen
- indtil et fjollet menneske finder på at sige: "Dræb den," og så "Dræb musen!"
Da stirrer katten med foragt: "Mus?
For Guds skyld, kan du ikke se, at det er et vissent blad!""

Pam Brown

Trope-nætter og hedebølge


"Er du der nu igen?? Jeg orker altså ikke lege... der er alt for varmt"


"Jeg er så tørstig, men magter ikke rejse mig - skulle jeg ikke lige kigge, om mor har været sød? Det er nu ret sikker på, hun har"


"Det er måske ikke særligt pænt, men mor stiller vand rundt omkring i lejligheden til mig - det bedste er nu vandkanden, for hun syntes, jeg er iihhh så nuttet, når jeg stikker forpoten ned i den og bagefter labber vand i mig"

Vidste du iøvrigt, at katte helst ikke drikker vand, der står lige ved siden af foderet?? Du tror, den gør... men prøv at sæt en skål vand et andet sted... du bliver overrasket over, hvor hurtigt det forsvinder.

Husk det nu!! Specielt i denne hede - sørg for god adgang til vand til alle dyrene.

onsdag den 9. juli 2014

Her sidder jeg jo godt


"Mor køber gammelt skrammel... her har hun fundet et hjørneskab og glemt at lukke lågen"


"Det lugter anderledes"


"Og der er et hak i lågen... det kan ikke have kostet mange kroner"


"Pis!!! Hun har opdaget mig... jeg må hellere fortrække, selvom der er langt ned"

mandag den 7. juli 2014

Min historie - derfor er jeg, som jeg er


" 1. februar 2014 blev jeg 9 år... og hvert år takker jeg guderne for, at det var "far", der fik mig, ellers havde jeg sikkert ikke været levende den dag i dag... men jeg er jo heller ikke nem"

"Min biologiske far var vildkat og det ligger helt klart og lurer i generne... jeg er et rovdyr, når fremmede kommer ind på mine enemærker, eller for tæt på min familie. Det fik min mor... som egentlig er min plejemor at føle, da hun kom og ødelagde mit liv, da jeg var tre"


"Første dag hun stod forelsket udenfor døren og lagde beslag på far... gik jeg direkte efter anklerne og hun måtte sidde med benene oppe i sofaen i mange dage, jeg bed og rev hende, så snart jeg fik muligheden... men efter 6 år med hende, har jeg valgt at være lidt sødere... hun giver mig trods alt tit rejer"


"Men tag endelig ikke fejl... jeg får stadig hjerneblødninger ind imellem, hvor jeg går amok, så bliver jeg råbt og skreget af... men det værste er, når ordet puuuuhhaaaa bliver gentaget om og om igen, så ved jeg godt, jeg ikke er i kridthuset... og jeg hader at blive ignoreret, selvom jeg smyger mig om benene på de gamle og spinder fornøjet - det hjælper ikke"

"Jeg er helt klart ikke en kæle-kat. Jeg gider ikke blive taget op, vil ikke aes for meget... men slås med far, så han bløder eller ligge på hans mave, når han sover, det gider jeg godt. Mor... gider jeg kun, hvis det er med bagtanker... du ved rejer, snack eller tun - men hun er nu god nok, og jeg ved, hun ikke kan undvære mig, selvom jeg er anderledes"


"For jeg stak nemlig af i 4 dage sidste år :-D Sejt ikk?? Jeg kom uskadt tilbage, men var da ærligt talt lidt muggen på de gamle. Hvordan kunne de efterlade mig, bare fordi de skulle på jobs??

"Nok om mig for nu... jeg kommer med flere fakta senere"

søndag den 6. juli 2014

Skrid mor


"Hvornår lærer du, jeg ikke gider sidde stille,mens du fumler med dit åndsvage kamera"

onsdag den 2. juli 2014

Feminin


" Hvis folk med alle de feminine følelser kom til magten, ville verden komme til at se anderledes ud "

tirsdag den 1. juli 2014

Ja fint skal det være


" Men hvorfor skal by forskønnelse absolut foregå op til sommerferien, mens vejret er godt... og man burde nyde det på altanen?? "

" Jeg bor lige ned til Regnskoven... og min vej skal nu være "Port" op til midtbyen... så alle turisterne lokkes til at bruge endnu flere penge. Hmprf... derfor skal jeg belastes med store larmende og lugtende maskiner i 7½ time om dagen... jeg nedlægger protest "


" Mor siger dog, det nok skal blive fint... ja ja, men hvad ved hun om det?? "

mandag den 30. juni 2014

Når mor holder ferie


"Er hun virkelig noget af det mest irriterende, der kan gå på to ben - hun vækker mig på de mest ukristelige tidspunkter med hendes åndsvage kamera...så lad mig da sove for fa****. Husk på... at jeg selv har tømt kassen, jeg ligger i :-D"


fredag den 27. juni 2014

Velkommen til... Eva Bacher


"Jeg ville have givet en opvisning for min nye følger... men det orker jeg ikke" :-D

Stort velkommen til dig Eva :-D

tirsdag den 24. juni 2014

Puha... stadig beskidt


"Jeg slikker, slikker og slikker... men er stadig ikke helt så hvid, som jeg gerne ville være... men mon ikke det er indbildning?"

mandag den 23. juni 2014

Naturen er et barskt sted


" Endelig lykkedes det mig... efter 5 år som "sommer-weekends-udekat" at fange en fugl"

Ligeså stolt jeg var over Gizmo... ligeså ondt havde jeg af den stakkels fugl. Det skar mig dybt i hjertet, at se den kæmpe for livet... så i et uopmærksomt øjeblik, gjorde vi ende på dens lidelser. Hårdt men humant.

Naturen er et barskt sted. Dog håber jeg ikke, at Gizmo er alt for heldig fremover... mus er hvad det er, men fugle... har jeg det ærligt talt ikke særligt godt med.

fredag den 20. juni 2014

Velkommen til... Pia Lyng


"Weee... endnu en følger :-D Denne gang siger jeg velkommen til Pia Lyng med bloggen Pia Lyngs Verden... glæder mig, du gider kigge med"

Stort velkommen til dig Pia :-D

onsdag den 18. juni 2014

Muse-jagt... kan virkelig være kedeligt


"Hm?? hvor var det lige, jeg smed den??"




"Det var da mærkeligt"


"Her kan jeg nemmere holde øje med den... men det er godt nok kedeligt, når den spiller død"

(Den er lige ved kanten af flisen i hjørnet)

tirsdag den 17. juni 2014

Jeg er ikke død


"Men... jeg er godt nok smadret efter en weekend som udekat. Den historie skal I nok få at se... men først skal jeg lige sove lidt mere under fars dyne"

torsdag den 12. juni 2014

Røv-kedelige informationer om katte


"Gaaaab... hvem gider høre et alenlangt referat om, hvad der er godt for katte, når der er varmt?? Men... klik nu alligevel på dette link, hvis du har en skøn kat, der lider i varmen, som jeg gør"... ingen katte-ejer tager skade af informationer"

Velkommen til... Dyreglad-pige


"Weeee... jeg har fået min første følger :-D Heidi med bloggen Dyreglad-pige... dyrenes ven :-D Hvem havde troet, nogen ud over "mor og far" gad glo på mig??"

Stort velkommen til dig Heidi :-D

torsdag den 5. juni 2014

Hygge og tanker i solen




" Pyhh... hvor er der varmt, men det er skønt... jeg burde rejse mig og få lidt motion... men det ORKER jeg ikke"